afhold dine møder online

Der er en række fordele ved at afholde dine møder online. Men inden du kaster dig ud i den digitale mødeverden, er her nogle gode råd til at komme godt i gang.

Dette skal du have styr på til dine onlinemøder

#1: Online eller fysisk møde?

Som med alle andre aktiviteter, er det sundt at starte med at spørge sig selv; hvorfor skal jeg afholde et digitalt møde i stedet for et fysisk? I disse dage kan det være fordi din virksomhed har udstukket nogle retningslinjer for, hvordan du skal forholde dig til Corona-virus, men et online møde kan også være en måde at spare tid, rejseudgifter og CO2 på.

#2: En stabil internetforbindelse er alfa-omega

Der er ikke noget som et fastfrosset billede midt i et salgspitch eller samtale, der kan ødelægge et onlinemøde. Og det sker fordi internetforbindelsen falder ud. Med fiberbredbånd er du sikret en stabil og hurtig forbindelse, så du og dine deltagere får den bedste oplevelse i det digitale møderum.

#3: Vælg den rigtige platform

Du kender sikkert Skype og Microsoft Teams og måske har du adgang til disse allerede. Men du kan også prøve Zoom eller Webex. Afprøv platformen inden så du er sikker på, at den virker optimalt – også på mobil.

#4: Lav en test med en kollega

Hvis du er ny ud i onlinemøder, så afprøv teknik, lyd, lys, lokation, din (salgs)præsentation, visning af slides og evt. deling af din skærm på en kollega inden du afholder det første møde med en ekstern.

#5: Forbered dig

Dette råd skulle gerne give sig selv. Du skal forberede dig til onlinemødet på samme måde, som var det et fysisk møde. Det er altid god stil at udsende en mødeagenda sammen med et link til onlinemøde platformen. Evt. udsende noget materiale til dine mødedeltagere på forhånd, hvis de skal forberede sig.

#6: Hold møderne korte

Det er en god ide at holde dine onlinemøder korte. Det kan nemlig være vanskeligt at holde koncentrationen, når man skal sidde og se på en PC skærm i længere perioder. Så hold dine møder til max 45. min. Gerne en halv time til dialog og derefter spørgsmål.

#7: Saml op på mødet

Ligesom ved råd 5, så skal dette råd også gerne ligge på rygraden. Du skal naturligvis følge op på dit onlinemøde, som du ville gøre det med et fysisk møde. Send evt. slides og ekstra materiale, måske et mødereferat og hvad du ellers har aftalt med dine mødedeltagere. Og så husk at evaluere mødet. Hvad gik godt? Hvad kan du forbedre til næste gang du skal afholde et onlinemøde.

Der er forskel på bredbånd
Der er forskel
Når du skal vælge bredbånd til din virksomhed, skal du overveje hvilken teknologi, der bedst dækker jeres behov.
Ny internetløsning? Så bør du overveje følgende
1
Cloud
I hvor stort omfang arbejder din virksomhed med cloud-baserede løsninger? Fx. mail, regnskab m.m.
2
Datafiler
Hvor store datafiler overfører din virksomhed til og modtager fra samarbejdspartnere?
3
Brugere
Skal det være muligt for mange i virksomheden at være online samtidig?
4
Sårbarhed
Hvor kritisk det er for din virksomhed, hvis der er risiko for nedbrud, eller forsinkelse af data.
Alex Falkenstrøm EWII Bredbånd
Kontakt
Alex Falkenstrøm
Erhvervskonsulent
Til top