Der er forskel på bredbånd

Hvad er egentlig forskellen på mobilt bredbånd, almindeligt bredbånd og fiberbredbånd? Læs med her og bliv klogere på, hvorfor kun én internetteknologi er helt din egen.

Der er 3 primære muligheder for at få bredbånd til erhverv i dag; Bredbånd via kobberkabler, mobilt bredbånd og fiberbredbånd. Men hvad er forskellen egentlig på de tre teknologier? 

Af de tre bredbåndsteknologier leverer fiberbredbånd det hurtigste og mest stabile internetløsning til din virksomhed. Se videoen eller læs artiklen herunder.

Der er forskel på bredbånd
Der er forskel på bredbånd
Når du skal vælge internetløsning til din virksomhed, skal du overveje hvilken teknologi, der bedst dækker jeres behov.

Fiberbredbånd - internet med lysets hastighed

Fiberbredbånd er den hurtigste og mest stabile bredbåndsteknologi. Med fiberbredbånd leveres internetsignalet via optiske fiberkabler (lyslederkabler) ud til den enkelte bruger. Fordi signalet transporteres via lys, er potentialet for høje hastigheder enormt. Lys bevæger sig væsentlig hurtigere end strøm gør og derved får man en hurtigere afvikling af trafikken.

Fibernettet giver din virksomhed en direkte forbindelse med en enorm kapacitet. Andre samtidige brugere (uden for virksomheden/husstanden) påvirker ikke hastigheden eller stabiliteten af internettet, da du har en direkte forbindelse ind i virksomheden.
 
Fibernet er ydermere kendetegnet ved at være symmetrisk bredbånd, hvilket betyder, at upload- og downloadhastigheden er ens.
 
Det er kun med fibernet, at din virksomhed kan få en internetløsning med garanteret hastighed. Kombinationen af et hurtigt signal og en direkte forbindelse, som ikke deles med andre, betyder, at du altid får den hastighed du betaler for.
 

 

 

Bredbånd via kobber er et delt netværk

Almindeligt bredbånd til erhverv leveres via telefonstikket på kobberkabler. Bredbånd via kobberkabler er den mest udbredte form for bredbånd i Danmark.  

Bredbånd via kobberkabler er en støjfølsom teknologi, hvilket betyder, at afstanden mellem brugeren og centralen har betydning for hastigheden. Der er stadig steder i Danmark, hvor den almindelige bredbåndsforbindelse er dårligere end andre.

Bredbånd via kobberkabler er kendetegnet ved, at det er et delt netværk. Det vil sige, at din virksomheds internetforbindelse leveres på de samme kabler, som forbindelserne til andre virksomheder eller beboere i området. Hvor mange brugere der er på de samme kabler, har betydning for den oplevede hastighed i din virksomhed.

På delte netværk vil du derfor opleve, at der vil være dage og timer, hvor virksomhedens bredbånd er langsommere end andre tidspunkter.

Et andet kendetegn ved bredbånd via kobberkabler er asymmetriske hastigheder, fx. 100/30 Mbit/s. Det betyder, at hastigheden på at sende og modtage filer ikke er ens.

Ny internetløsning? Så bør du overveje følgende
1
Cloud
I hvor stort omfang arbejder din virksomhed med cloud-baserede løsninger? Fx. mail, regnskab m.m.
2
Datafiler
Hvor store datafiler overfører din virksomhed til og modtager fra samarbejdspartnere?
3
Brugere
Skal det være muligt for mange i virksomheden at være online samtidig?
4
Sårbarhed
Hvor kritisk det er for din virksomhed, hvis der er risiko for nedbrud, eller forsinkelse af data.

Mobilt bredbånd – det transportable internet

3G, 4G – snart 5G – du kender sikkert udtrykkene fra reklamer for mobilselskaber. Mobilt bredbånd er internetsignal via luftbølger, som udsendes fra en antennemast. 

Hastigheden og stabiliteten af det mobile bredbånd afhænger i høj grad af, hvor tæt din virksomhed ligger på den nærmeste antennemast og hvor mange virksomheder og husstande, der deles om netop den mast. Hvis der er mange på samme mast, nedsættes hastigheden for alle brugere. I de travle timer vil du derfor godt kunne opleve, at hastigheden er lavere, end den din virksomhed reelt betaler for.

Har din virksomhed brug for transportabel internet til f.eks. kørende sælgere, så er mobilt bredbånd et godt supplement til virksomhedens faste internetforbindelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der med mobilt bredbånd er et maksimalt antal gigabyte (GB) dataforbrug om måneden. Når forbruget overskrides, nedsættes hastigheden markant. Antallet af GB afhænger naturligvis af abonnement, men ønsker din virksomhed hurtigt og ubegrænset internet, så er mobilt bredbånd ikke den rette løsning.

 
Til top