Cloud services - når du arbejder i 'skyen'

Cloud services i 'skyen' er fleksible og giver ofte besparelser, men det kræver en hurtig og stabil internetforbindelse for at fungere effektivt.

Hvad er cloud? Cloud services, eller på dansk cloud løsninger, kan defineres som en it-service, der benyttes via internettet. Det kan være adgang til software, computerkraft, lagerkapacitet, hosting af hjemmesider m.v. Mere konkret drejer det sig ofte om mailsystemer, fildelingstjenester, backup af filer, regnskaber, lagerregistrering osv.

Cloud services kan give din virksomhed større fleksibilitet og tilmed besparelser, da kapaciteten (funktionalitet, lagerplads, antal brugere mv.) kan skaleres løbende efter behov. I stedet for at opbygge og vedligeholde egne it-systemer på fysiske servere, kan din virksomhed få adgang til it-ressourcer via cloud services.

Cloud løsninger kan give din virksomhed en række fordele:

  • Fildelingstjenester og backup i skyen kan være enklere og en mere sikker måde at håndtere og opbevare data på.
  • Du får adgang til systemer og filer på farten fra både computer, tablet og smarttelefon.
  • Du sparer udgifter til en intern server samt service, vedligehold og sikkerhedsopgraderinger af denne.
  • Der er mulighed for at skalere de forskellige cloud services efter behov (funktionalitet, lagerplads, antal brugere m.m.)

Cloud services forudsætter en hurtig internetforbindelse

En hurtig internetforbindelse er ifølge Danmarks Statistik en afgørende forudsætning for cloud løsninger og digitalisering. Virksomheder, der benytter cloud løsninger intensivt, har oftest hurtigere bredbåndsforbindelser end øvrige virksomheder (It-anvendelse i danske virksomheder, 2017). Erhvervslivet efterspørger generelt hurtigere og mere stabile internetforbindelser, viser en rapport fra Dansk Erhverv.

I Trekantområdet har 4 ud af 5 virksomheder adgang til den hurtigste internetteknologi på markedet; fiberbredbånd. Fiberbredbånd har kapaciteten og stabiliteten til at sikre en effektiv brug af cloud services.

Det skyldes blandt andet det faktum, fibersignalet sendes med lysets hastighed og at fibernet etableres som en direkte forbindelse ind i din virksomhed.

>> Læs også artiklen ”Der er forskel på bredbånd”

 

Artiklen fortsætter under billedet

EWII infografik cloud løsninger

56 % af danske virksomheder anvender cloud services

Ifølge den seneste rapport om it-anvendelse fra Danmarks Statistik (2018), køber 56 % af danske virksomheder it-services som benyttes via internettet (cloud computing service).

Andelen af virksomheder, som anvender cloud løsninger, er gradvist steget over de senere år. Faktisk lå Danmark i 2016 på en 3. plads – kun overgået af Finland og Sverige – i opgørelsen over, hvor mange procent af landets virksomheder, der gør brug af cloud services.

Er cloud services en grønnere løsning?

Mange it-afdelinger vil opdage, at de kan mindske deres CO2-udledning ved at flytte data fra lokale datacentre til de store cloud-tjenester. Det mener i hvert fald Anette Vainer, Country Manager for Citrix.

Argumentet er, at de store datacentre i skyen i højere grad benytter sig af bæredygtig energi og kører mere effektivt end lokale datacentre. Så energiforbruget ved de største cloud-tjenester er generelt langt mindre end i virksomhedernes egne datacentre.

Privat eller delt cloud – hvad er forskellen?

Forskellen på en privat eller public (delt) cloud løsning er, at med en public cloud service er virksomheden ikke ansvarlig for løsningen. Virksomhedens data er lagret i serviceleverandørens datacenter og det er leverandøren som er ansvarlig for vedligehold og udvikling af datacenteret.

For små og mellemstore virksomheder vil delte cloud løsninger ofte være tilstrækkelige.

Størstedelen af de virksomheder, der benytter sig af cloud løsninger, gør det via servere, der deles med andre brugere, viser rapporten IT-anvendelse i danske virksomheder 2018 fra Danmarks Statistik.

Ny internetløsning? Så bør du overveje følgende
1
Cloud
I hvor stort omfang arbejder din virksomhed med cloud-baserede løsninger? Fx. mail, regnskab m.m.
2
Datafiler
Hvor store datafiler overfører din virksomhed til og modtager fra samarbejdspartnere?
3
Brugere
Skal det være muligt for mange i virksomheden at være online samtidig?
4
Sårbarhed
Hvor kritisk det er for din virksomhed, hvis der er risiko for nedbrud, eller forsinkelse af data.
Alex Falkenstrøm EWII Bredbånd
Kontakt
Alex Falkenstrøm
Key Account Manager
Til top