Omsorgstelefon hjælper Else med at få styr på tiden

Efter en flænge i hovedpulsåren ved hjertet, har Else haft svært ved at finde ud af tiden og har brug for hjælp til at sætte struktur på hverdagen.

Det var en dramatisk dag for 60-årige Else Andersen fra Odense, da hun i 2006 fik en flænge i hovedpulsåren ved hjertet. Heldigvis skete det, da hun var sammen med sine to søstre, som ringede 112 og dermed overlevede hun.
Siden da har hun haft brug for guidet støtte fra Odense Kommune. Som en del af omsorgstelefonen har hun en videoskærm, der forbinder hende med hjemmeplejen ved Odense Kommune.

Hvis jeg ikke har haft kontakten, var jeg ikke kommet så langt. Jeg vil meget hellere hjælpes via videokontakt end have besøg af en fra hjemmeplejen. 

Videoskærmen står tæt ved hendes yndlingsstol i stuen, og her får hun guidet støtte fra kommunen og kan se medarbejderen fra Odense hjemmeplejen, mens de taler sammen. Hun sætter stor pris på hjælpen:

"Jeg er utrolig glad for det. Det er supersmart og genialt. Den har været uundværlig for mig. Hvis jeg ikke har haft kontakten, var jeg ikke kommet så langt. Jeg vil meget hellere hjælpes via videokontakt end have besøg af en fra hjemmeplejen."

Ringer på aftalt tidspunkt
"Medarbejderen fra Odense Kommune spørger, hvordan jeg har det og hjælper mig med at sætte struktur på tiden. Jeg har det svært med klokkeslæt, efter jeg blev syg. Hun ringer kl. 8.00, hvor jeg er klar til at modtage kontakten. Så er jeg oppe. Jeg skal være på Tarup Gammel Præstegård (dagtilbud) inden kl. 9.30. Førhen ringede jeg til min mand på hans arbejde 6-8 gange om morgenen og spurgte til tiden, når taxaen ikke var kommet. Det var en belastning for ham", forklarer Else Andersen.

På spørgsmålet om, det er noget, som hun vil anbefale andre, kommer det prompte: Jeg vil anbefale det til enhver tid! 

Hun synes, at udstyret er let at betjene og er en kæmpe opfindelse, at det her kan lade sig gøre.

Fakta om Omsorgstelefonen:
Odense Kommune er den første danske kommune, der med omsorgstelefonen ”Kontakten” kører rehabilitering via skærm med nærhed, tillid og tryghed. 1. juni 2015 har ordningen fungeret i tre år og hjemmeplejerne har haft 28.105 opkald til forskellige borgere.

Se video

Maria Hunosøe, EWII Telecare
Kontakt
Maria Hunosøe
Opreations Manager
Til top