Pårørende: omsorgstelefonen er en god opfindelse

For Kenneth Døj gav det ham en sikkerhed, at hjemmeplejen via omsorgstelefonen hjalp faren, som ikke ville have fysisk besøg af hjemmeplejen.
37-årige Kenneth Døj fra Odense beskriver omsorgstelefonen som ”et fedt initiativ” til faren, som havde KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).
"Min far ønskede ikke, at der skulle komme en hjemmehjælper i hjemmet. For en, som ikke ville have besøg, er det en genial løsning. Det er ikke så grænseoverskridende at have omsorgstelefonen stående som at få besøg af en hjemmehjælper. Jeg var lidt skeptisk i starten og synes, det virkede koldt, men det var godt med opsyn i stedet for hjemmepleje til min far", fortæller Kenneth Døj.

Vi var glade for det og det gav tryghed. Det er en god opfindelse.

Omsorgstelefonen er en videoskærm, som er installeret ved borgeren og kører via en sikker linje. Medarbejderen fra hjemmeplejen ved Odense Kommune ringer op og kunne også se Kenneth Døjs far. Han kunne også selv ringe medarbejderen op, hvis der opstod en akut situation, hvor han har brug for hjælp.

Sad klar klokken otte
Både Kenneth Døj og hans søskende er glade for, at der blev ringet op til faren klokken otte om morgenen for at høre, hvordan det gik. "Medarbejderen fra omsorgstelefonen ringede altid på det aftalte tidspunkt. En dag sagde de: jeg kan se, at du ikke har det godt i dag. Derfor ringede de til lægen for at sikre sig, at min far kom i lægefaglig behandling. Som pårørende var jeg rigtig glad for det, for det gav mig en sikkerhed for, at de holdt øje med min far", siger Kenneth Døj og fortsætter:

"Det fungerede fint for min far. Han var superglad for det og havde gode samtaler via omsorgstelefonen, som er en god løsning. Vi var glade for det og det gav tryghed. Det er en god opfindelse."

Et godt værktøj
Kenneth Døj arbejder som social- og sundhedshjælper og via sit fag, kan han se, at omsorgstelefonen har stort potentiale: "Jeg tænker, det er et godt værktøj. Jeg kunne godt forestille mig, at man i hjemmeplejen vil kunne fange symptomerne i tide via omsorgstelefonen. Det ville spare en masse, at borgerne ikke bliver så syge, at de skal indlægges. Tiderne er jo sådan, at man ser på, hvor man kan spare ressourcer, og det her er en god opfindelse, hvis det fik lov at blive brugt."

Faktaboks:
Kenneth Døj synes: at omsorgstelefonen især er god til borgere, der ikke ønsker, at der skal komme en hjemmehjælper i huset. At der på den måde er et opsyn med borgeren i stedet for et fysisk besøg fra hjemmeplejen. At borgeren med omsorgstelefonen ikke skal forholde sig til skiftende medarbejdere fra hjemmeplejen, men hele tiden ser på kendte ansigter via videoskærmen. De kender borgere så godt, at de kan se, når noget er galt og tilkalde yderligere hjælp.
Maria Hunosøe, EWII Telecare
Kontakt
Maria Hunosøe
Opreations Manager
Til top