Lungeforeningen: Virtuel holdtræning er helt spot on for KOL-patienter

For lungepatienter er det fantastisk at kunne træne hjemme og få et kærligt pres til at blive ved med at træne.

"Det giver enorm gevinst med virtuel træning, som har en god effekt på patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)."
Ordene kommer omgående fra direktør Anne Brandt ved Danmark Lungeforening på spørgsmålet om, hvad det betyder for hendes medlemmer at være med til virtuel holdtræning.

Patienter med KOL skal hele tiden passe deres medicinindtag og passe deres træning. Det lærer de ofte på kursus i seks-otte uger, lige når diagnosen er stillet. Herefter er de ofte overladt til sig selv, og nogle af dem får ikke holdt fast i den vigtige træning. Derfor ser hun med stor glæde på tilbuddet med virtuel holdtræning:
"Det er fantastisk. Den virtuelle træning forlænger motivationen plus giver den enkelte et kærligt pres."

Træning giver mere ilt
Udover den fysiske træning, bliver der ofte skabt et sammenhold med de andre fra træningen. De finder ud af, at de ikke er alene og etablerer en masse socialt, hvilket giver en motivation til at få trænet.
"Det sociale fylder meget og giver øget livskvalitet, men det er livsvigtigt, at de får trænet. De får ilt på anden måde, hvilket gør at lungerne ikke skal på overarbejde. Det giver et velvære, fordi kroppen optager ilt bedre, når musklerne bliver stærke. Om vinteren er mange for dårlige til fx at gå stavgang i skoven, og så er det godt med et tilbud til dem, hvor de kan træne efter evne derhjemme. Jeg ser et stort potentiale i virtuel holdtræning", siger Anne Brandt.

Det er fantastisk. Den virtuelle træning forlænger motivationen plus giver den enkelte et kærligt pres


Se video

Maria Hunosøe, EWII Telecare
Kontakt
Maria Hunosøe
Opreations Manager
Til top