Spar på dit varmeforbrug

Når et nyt år begynder, er det en god ide at tjekke op på varmeforbruget, så du ikke fyrer unødigt for gråspurvene.
Det er altid en god idé, at sammenholde dit varmeforbrug med dit forbrug fra sidste år. På den måde kan du tjekke om dit forbrug afviger væsentligt fra, hvad der er din families normale varmeforbrug,

Får du fjernvarme fra vores selskab TREFOR Varme, har du automatisk adgang til elektronisk at se dit fjernvarmeforbrug via portalen Din Selvbetjening. Her kan du følge dit varmeforbrug måned for måned.

Synes du at dit varmeforbrug er blevet for højt, kan en energirådgiver hjælpe dig på vej med mulige besparelser.  Der kan nemlig være flere ting du kan gøre; holde radiatorer på samme temperatur, holde døre til kold rum lukket, mv. Men det kan også være tegn på, at din bolig trænger til efterisolering af husets ydremurer, loft eller fjernvarmerør. 

Få en energirådgiver til at termografér dit hus, så du kan se, hvor varmen slipper ud, så du ikke fyrer for gråspurvene.

Har du blot behov for fif til, hvordan du kan spare lidt på varmen, har vi samlet et række varmesparetips.
Til top