Forbrugeren først i vand-debatten

Bragt i Danske Kommuner 4. marts 2020

Grundvandet er vores kilde til liv, og det skal vi passe rigtigt godt på. Derfor er det helt uacceptabelt, at der kan findes stoffer i det danske grundvand, som ikke er lovlige i Danmark.

Men det gør der, må vi konstatere efter Miljøstyrelsens nylige massescreening af miljøfremmendestoffer.

Styrelsen screenede for 415 pesticider i 263 boringer og fandt her en række pesticider overkravværdien.

Fundene af pesticider bekræfter, at der er udfordringer i vandbranchen. Og at det er berettiget, at viløbende tester vandets kvalitet.

Men hvor ofte skal der så testes? Det spørgsmål rejste jeg i Dagbladet Information d. 15.02.2020, ogdet er mit ærinde både med artiklen og med indlægget her, at vi også tager den diskussion alvorligt –for forbrugerens skyld.

Situationen i dag er, at hyppigheden af testene har elementer af tilfældighed over sig, fordi lovgivningen ikke er ens for alle. Store vandværker skal foretage visse test hver 14. dag, mens derfor de mindste vandværker kun er krav om ét år imellem testene. Konsekvensen af det er, at ikke alle danskere har samme sikkerhed for rent drikkevand, for pesticiderne bliver først opdaget, når der testes for dem.

Debatten, der rasede, i kølvandet på min kritik, tyder på, at der er en uenighed i branchen om, hvilket formål, vi lægger til grund for test hyppigheden.

Og her vil jeg spørge: Er udgangspunktet for, hvor tit vi tester at beskytte forbrugeren? At sikre, at NÅR der er pesticider i drikkevandet, så bliver det opdaget hurtigt?

Jeg spørger åbent, for fakta er, at nogle testresultater kan føre til lukning af vandværker. Det skete foros selv i 2017, da vi måtte tage Stauerbyskov Vandværk ud af drift efter pesticid-fund i vandet.

Men det må aldrig blive en faktor i debatten, hvad der skal ske med forurenet vand. Forbrugerenssikkerhed bør altid være førsteprioritet.

Og det er derfor, jeg kritiserer lovgivningen. For ifølge vandsektorloven skal hyppigheden af testvariere med drikkevandselskabet

Argumentet for denne besynderlighed i lovgivningen er, at de små drikkevandselskaber håndterer mindre vandmængder, og derfor skal de teste mindre.

Men vandmængden per forbruger varierer jo ikke. Logikken i den nuværende lovgivning er derforgroft sagt, at hvis det ikke går ud over så mange, så er det ok, at vi ikke opdager skaden hurtigt, hvis der er pesticider i drikkevandet. Den logik er jeg uenig i.

Det er den kritik, der har fået flere mindre vandværker til at beskylde mig for at sprede frygt ogusikkerhed. Der er styr på det, siger de. Men det har jeg nu aldrig betvivlet.

Jeg stiller blot det simple spørgsmål, om vi ikke skal stille krav om samme sikkerhed for alle danskere?

Miljøstyrelsen har konstateret, at der er et problem. Det er fakta. Min holdning er, at drikkevandet i Danmark bør testes med samme hyppighed alle steder, så alle forbrugere er sikret mod at drikkeutestet vand i længere perioder.

Det står frit for andre at være uenige i det, men lad os være enige om, at det handler om at beskytteforbrugerne. Og lad os så tage en god og faglig diskussion om, hvad den rigtige hyppighed er.