Hvorfor tænker vi el-biler som en belastning?

El-biler og varmepumper skal bidrage til reduktion af vores CO2 udslip. Deri er der intet nyt. Flere elbiler og varmepumper betyder et øget elforbrug. Det belaster el-nettet, men el-nettet har svært ved at følge med. I nogle timer på døgnet vil mange elbiler og varmepumper betyde, at el-nettet ikke har kapacitet nok. Konsekvensen vil være, at vi kommer til at opleve mange flere timer uden strøm, end vi er vant til i dag. Altså forudsat at vi ikke gør noget – så det gør vi!

Jeg har længe talt for behovet for infrastrukturplanlægning og bevidsthed om de milliard store omkostninger el-biler og varmepumper indebærer for el-nettet. Den 10. marts 2020 argumenterede jeg i en kronik i JP for, at vi ikke kan køre på bagklogskab i opgraderingen af el-nettet. Derfor glædede det mig også, da jeg læste Eldrup-kommissionens delrapport 2 om ladeinfrastruktur den 12. februar 2021. Kommissionen argumenterer nemlig for, at det øgede behov for el må forventes at medføre et investeringsefterslæb på sigt. Kommissionen fastslår, at det er afgørende, at el-netselskaberne får økonomiske rammer til at sikre en rettidig udvikling af elnettet i takt med at behovet for mere el øges. Det er positivt.

Alligevel kommer kommissionen galt afsted. For den glemmer helt hvorfor, vi har infrastruktur. Konklusionen er nemlig baseret på en idé om, at el-biler, varmepumper og andre elektrificeringer skaber ”komme-til” omkostninger. Og det er jo sandt nok, hvis man gør sig den betragtning, at der var en verden før og en verden efter el-bilerne. Kommissionen taler således for, at el-tarifferne med fordel kan indrettes med en højere grad af omkostningsægthed. Det betyder, at prisen for at lade sin bil eller bruge sin varmepumpe skal afhænge af tidspunktet på døgnet. Og det giver jo super god mening, når man forholder sig til, at der er en begrænset kapacitet i el-nettet i nogle timer og masser af ledig kapacitet i andre timer. Vi kan lade bilen og varme huset om natten, hvor vi ikke bruger så meget el. På den måde kan vi få en bedre udnyttelse af el-nettet og spare mange penge til investeringer i et udvidet el-net..

Men lad os prøve at kigge på det hele på en lidt anden måde. I dag kører de fleste i diesel eller benzinbiler. Det er dem, vi gerne vil flytte over i el-bilerne. Fordelen ved diesel og benzinbiler er, at de altid kan stå med tanken fuld, og er den ikke fuld, kan bilen uden videre tankes fuld på vejen til næste destination. Det naturlige vil således være, at jeg med en el-bil sætter den i stikkontakten, når jeg kommer hjem, lader med det samme, og derfor altid er klar til at komme videre. På den måde vil et liv med el-bil mest ligne det liv, vi kender med benzin og dieselbiler i dag.

Men det er en dårlig idé, siger Eldrup rapporten i virkeligheden. Logikken er, at el-bilen bliver en belastning for el-nettet, og kan få det til at bryde sammen. Derfor skal det være dyrere at lade i spidsbelastninger. Konsekvensen af Eldrup-kommissionens logik er, at der indtræder et velfærdstab, hvis vi skal have flere el-biler. Ikke alene vil det tage længere tid at ”tanke” en el-bil. Tilmed indebærer det en økonomisk straf, hvis jeg vil have bilen til at stå fuldt ladet hele døgnet. 

Er det velfærdstab så en følelse eller reelt? Tjah, det er vel lidt af begge dele. Det er et tab af frihed, at jeg ikke kan bevæge mig, når jeg har lyst. I nogle tilfælde er det et tab af en konkret mulighed for nødvendig kørsel, og jeg skal bruge ekstra tid på ladning på vejen. Dertil kommer, at jeg måske begynder at blive bekymret for, om jeg altid kan det, der føles nødvendigt: kan jeg hurtigt nok køre på sygehuset, til lægen, til en fødsel, etc, når situationen opstår? Og må jeg indregne andre omkostninger til taxaer, ventetid, o.a.?

Konsekvensen er, at jeg tøver med at anskaffe en el-bil

Det får mig til at stille spørgsmålet, hvorfor det lige nøjagtig er el-bilen (eller varmepumpen), der skal udskyde sit forbrugstidspunkt? Kan fleksibiliteten ikke komme andre steder fra? Og kan den ikke komme fra steder, hvor der ikke indtræder et velfærdstab?

Lad os tage køleskab og fryser. De to forbrugsenheder udgør cirka 15-20% af den gennemsnitlige husstands elforbrug. Er der behov for, at fryseren trækker el i de timer, hvor jeg gerne vil kunne lade min bil? Egentlig ikke. Hvis fryseren er intelligent, kan den trække strømmen, når der er plads i el-nettet. Den kan fryse lidt længere ned, måske til minus 24 grader, så der er frostgrader nok til de timer, hvor der ikke er el nok i nettet. Og tø op indtil den rammer minus 19 grader. Vil jeg som forbruger lægge mærke til det? Næppe. Det afgørende for mig er, at mine frostvarer altid er forsvarligt nedfrosne. Det samme gælder for køleskabet. Det behøver kun at køle, hvis temperaturen nærmer sig 4 grader. Og når der er el nok, kan køleskabet køle ned til 2 grader. Både køleskab og fryser rummer altså fleksibilitet uden velfærdstab for forbrugeren. Og har vi 15-20% af strømmen at frigøre, når el-nettet spidsbelastes, så kan vi fint få ladet el-biler og blive fri for velfærdstabet.

Hvad betyder det så for konklusionerne i Eldrup rapporten? For det første må præmissen gøres rigtig: el-biler og varmepumper er en del af det samlede elforbrug. De er ikke ”komme-til” enheder. Det er det samlede elforbrug, der kommer til at udfordre el-nettet. Derfor må vi motivere nogle forbrugsenheder til at udnytte den fleksibilitet, de kan tilbyde. Motivationen bør bestå i rabatter, så de enheder der har mulighed for det automatisk lader på de tidspunkter, hvor det er billigst. Er det ikke nok, må konklusionen være, at elnettet skal udbygges. Vi skal ikke ind i en logik, hvor strafprisen kan ende så høj, at det ikke giver mening at køre i elbil. For så har vi glemt grunden til, at vi skulle have elbiler: CO2 problemet.

Det betyder måske også, at vi skal overveje at stille krav til nogle forbrugsenheder. For skal køleskabe og frysere kunne lægges til grund for en optimal udnyttelse af el-nettet, så skal vi have mulighed for at styre køleskabe og frysere. Det kan derfor blive nødvendigt at stille krav om, at køleskabe og frysere er forsynet med styringsenheder, der gør det muligt for el-netselskaberne at til- og frakoble – eller som slet og ret sikrer, at køling og frysning sker på de tidspunkter, hvor belastningen i el-nettet er lav. Elektrificeringen kræver, at vi gennemtænker den samlede el-forbrugspakke –ikke kun elbiler og varmepumper. Der er  nemlig masser af muligheder.

Eldrup-kommissionen har glemt hvorfor vi har infrastruktur. Infrastruktur er samfundets forudsætningsskaber. Infrastrukturen gør det muligt for samfundet at udfolde sig – at udvikle sig. Infrastruktur skal gøres så billigt, som det er muligt med fuld tilgængelighed. Men infrastrukturen skal ikke blive en flaskehals. Flaskehalsen er årsagen til Eldrup kommissionen. Vi skal udnytte infrastrukturen bedst muligt. Men vi skal gøre det for menneskets skyld. Ikke for systemets.

Til top