I skovens dybe stille ro...
Vi etablerer en helt ny skov - Evighedsskoven hedder den og ligger ved Trudsbro Vandværk i Lejrskov tæt ved Kolding. Og den må frit benyttes til skovture, naturbesøg og familieudflugter, mm.

Tankerne bag Evighedsskoven

Vi etablerer en fredskov ved Trudsbro Vandværk i Kolding. Skoven hedder Evighedsskoven - og spadestik er allerede blevet taget. Evighedsskoven er tankerne om, at gøre noget godt og bæredygtigt for vores samfund.

Hvordan kan vi give noget tilbage til området for 150 gode år? Det var det spørgsmål, vi stillede os selv i forbindelse med vores 150 års jubilæum. Vi ønskede, at give noget som alle har brug for – en skov som beskytter grundvandet nu og for fremtidige generationer.

Det er baggrunden for, at vi nu etablerer en fredskov ved Trudsbro Vandværk i Kolding. Skoven skal give unikke oplevelser i fremtiden for børn, unge, familier og ældre. Den skal give udfordringer i terræn, traveture og madpakker i skovkanten. Men mest af alt skal den sikre os rent drikkevand i fremtiden.

Evighedsskoven har vi døbt den. Den skal med sin mangfoldige blanding af træsorter gerne bestå i al evighed. Beplantningen er nøje udvalgt til at kunne være til gavn på alle årstider for både os mennesker, men også for dyrene i efteråret og vinter månederne.

Velkommen til Evighedsskoven. Velkommen til en bæredygtig fremtid.


Læs mere om første spadestik her 

 
Hvordan kan du beskytte grundvandet?
  1. Undgå at bruge sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt.
  2. Lad vær at smide affald i naturen - resterne herfra siver ned i vores undergrund og forurener grundvandet.
  3. Pas godt på vores skovområder - de tjener langt flere formål end blot en skovtur.
EWII sponsorerer Musicalakademiet
Få flere gode tips - tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyttig viden, nyheder, gode tilbud, konkurrencer og andre fordele fra os via e-mail.

 

Tilmeld nyhedsbrev

 


Beskyt grundvandet! Det gør vi med en skov

I Trekantområdet er vi privilegeret med rent grundvand. Men for at sikre at der også er rent drikkevand til det stadig voksende antal indbyggere i området, arbejder vi målrettet med tiltag som beskytter grundvandet.

Et af de tiltag er skovrejsning, der med sin effektfulde tilbliven beskytter det vand, som findes i jorden. Ved at rejse en skov undgår vi, at der bliver brugt pesticider i området, som siver ned i undergrunden og grundvandsressourcerne. Pesticider bliver nemlig normalvis ikke anvendt ved anlægning af skov eller til den efterfølgende drift.

I området hvor Evighedsskoven bliver etableret findes i forvejen vandindvinding, og her er gode grundvandsmagasiner, som er værd at passe ekstra godt på, så de ikke bliver forurenet.
Sæt dit bæredygtige aftryk
Få råd til hvordan du sparer på energien i din bolig
Få lynhurtigt og stabilt internet med fiberbredbånd
Tilvælg vindstrøm til din elaftale - så er du med til at sætte et bæredygtigt aftryk.
Fakta om Evighedsskoven
  • Skoven skal etableres på 31 ha stort område og skal til en start bestå af mere end 65.000 træer.
  • Den beplantes med blandede træer som f.eks. eg, bøg, skovfyr og rødgran mm.
  • Skoven vil være indhegnet de første 4-5 år for at træerne kan vokse op i fred for dyr og vildt. 
  • Fire låger giver besøgende adgang til skoven.

 

Til top