Vi ansætter flere og flere medarbejdere som har hovederne propfulde af værdifuld viden, og en del af dem er nyuddannede eller i begyndelsen af deres karriere.

Graduate programmet er med til at sikre en god start i dit nye job.

Det kan for eksempel være ingeniører, maskinmestre, økonomer, controllere og projektledere. Programmet hjælper til at blive godt integreret i EWII og giver et lynløft af kompetencer.

Kurser udvider den faglige værktøjskasse

På kurserne underviser vi bl.a. i effektive arbejdsvaner, projektledelse og præsentationsteknik. Og så bliver undervisningen naturligvis suppleret med en individuel udviklingsplan præcis til dig.

Formålet er at klæde nyansatte medarbejdere bedre på i forhold til at løse udfordringer, de sjældent har stået overfor på studierne. Foruden kurserne er der fokus på EWIIs forretning og strategi.