Af Charles Nielsen, Direktør for Infrastruktur
BLOG
15. januar 2020

Energi i fremtiden - energi til fremtiden

Artikel til magasinet "Bæredygtige byer og bygninger".

Al aktivitet forudsætter adgang til energi.

Skal vi lave en kop kaffe? Energi. Riste et stykke toast? Energi. Afrime ruden, varme bilen op og ud på motorvejen mod kontoret? Det hele kræver energi. 
 
Men hvilken energi, det kræver, er ved at ændre sig, og det sætter vores fælles infrastruktur under pres. Og særligt i byerne, for ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM) vil 66 procent af jordens befolkning bo i byer i 2050.  

Og løsningen ligger ikke i noget, vi allerede kender. Den ligger i at tænke nyt – med forbrugeren som en vigtig aktør i samfundsændringen. 

 

Mand ved kaffemaskine

 

Det, vi kender, er det her: 

Siden industrialiseringen har vi bygget hele vort moderne samfund op omkring kul, olie og gas - fossil energi. Fossil energi er billig, rigelig, transporterbar og med høj energitæthen. Den er "central", hvilket betyder, den kan distribueres top-down - fra boreplatform til benzintank eller fra kulmine via kraftværk til stikkontakt og termostat. Og selvom den i dag er udskældt, så har den tjent os godt. Adgangen til rigelig energi har muliggjort, at vi har kunnet brødføde mange, og at vi kan leve i byer, hvor energi, mad og vand bliver hentet ind. Og selvom vi er ved at afskaffe den, så er det ved hjælp af fossil energi, at vi har kunnet udvikle nye energiteknologier - og lært at bruge dem.
 
Men der er ikke noget, der er gratis. Det er ved at gå op for os, at det er klimaet, der betaler for den komfort og udvikling, vi har nydt godt af via fossil energi. 
 
Men nu skal vi altså af med fossil energi, og vænne os til at bruge noget andet. Ellers bliver prisen så høj, at den ikke længere er til at betale.  
 
Så det gør vi så: Vi har aftalt, som samfund, at vi vil reducere 70 procent af vores CO2 inden 2030, i forhold til 1990-niveau. Dertil kommer en klimalov inden årsskiftet, en Clean Energy Package fra EU, samt en fælles global indsats samlet i FNs klimamål. 
 
Og det er meget fint, men de fleste af os ved det godt: Der skal mere til end at vedtage målsætninger og klimalov på politisk niveau. 
 
Det er vores, forbrugerens, tur nu. Vi skal til at tænke og handle anderledes - og det gælder os alle.
 

Omstilling betyder: Vi skal bygge et helt nyt samfund

 

Første skridt er at erkende, at den tænkning, vi har anvendt hidtil, ikke duer fremover. 
 
I modsætning til tidligere skal energien nu høstes i naturen - i form af solenergi, vindenergi eller som biomasse. Og i modsætning til tidligere er energien ikke længere kun central. Nu dukker der også energi-kilder op på folks private tage i form af solceller, og der ligger brugbar biomasse på bondens marker. 

Privatpersoner går på den måde fra udelukkende at være forbrugere til også selv at være producenter. 
 
Det skal vi omstille vores samfund til at kunne facilitere.  
 
Den næste erkendelse er, at langt det meste vedvarende energi afleveres som el.

Vi skal med andre ord elektrificere.

 

Biler bliver nu til EL-biler. Gasfyr bliver nu til EL-drevne varmepumper. Hr og Fru Hansen holder styr på affaldssortering, skånevaskeprogrammer og bekæmper madspild ved apps på deres EL-opladede telefoner. 
 
Det betyder, at vores ledningsnet bliver udsat for et ekstra pres, og ikke nok med det: Den elektricitet, nettet nu skal distribuere rundt i bygningerne, kommer fra flere forskellige kilder – herunder de nyslåede private producenter og deres solceller. 

Den ændring skal vi også kunne håndtere – for eksempel skal fremtidig byplanlægning struktureres, så der er taget højde for et hidtil uset højt forbrug af el.  
 
Den sidste erkendelse er, at vedvarende energi defacto er afhængig af naturens luner. Når vinden ikke blæser, bliver der ikke produceret vindenergi. Når solen ikke skinner, producerer solcellerne ikke solenergi. Så vi skal høste energien, når den er der – og lagre den, når der er overproduktion, så vi har til de vindstille vinterdage, hvor himlen er hvidgrå, og der ikke er nogen produktion.

 

>> Læs også: Fremtiden er elektrisk

 

Et kig ind i fremtidens samfund

 

Så vidt erkendelsen. Når vi omstiller hele samfundet, er der også mange ting, der helt praktisk skal bruges anderledes. Vi skal tænke vores huse, biler og øvrige massestrømme ind som en del af energi-systemet – og den føromtalte infrastruktur skal bruges i den forvandling.

 

Et godt eksempel er vores bygninger:

 

Vi skal til at tænke større varmeflader i nye huse, og bruge dem som lavenergi-systemer.

 

Det handler om den der kaffe, vi skulle brygge og den toast, vi ville riste: I fremtiden skal al energi samles op og anvendes.

 

Solceller på tagene kan høste energi, og energien kan lagres i væggene eller i gulvene – så det fungerer som termiske batterier. Husejeren – forbrugeren og producenten – kan så bruge den, når han for eksempel bliver kaffetørstig eller toast-sulten.  

 

Og dermed er energi gået fra at være en central ressource til at være en teknologi, som den almindelige dansker køber i et byggemarked, og kan tilslutte derhjemme.

 

Og det stopper ikke der.

 

Skal vi tro den første, spæde udvikling mod et grønnere samfund, så ser der ud til at være en ting, der bliver helt central i din husholdning: Din bil.

  

Fremtidens bil er elektrisk, lader, når der er overskud af elektricitet og kommer muligvis til at blive en backup til huset, når det mangler strøm. Bilen bliver med andre ord et lille kraftværk på hjul.

 

Og også det påvirker den måde, vi har tænkt vores samfund på i dag. I dag er tank-stationer en integreret del, både af vores infrastruktur, men også af vores erhvervsliv – vi kører ind og tanker, og så kan vi også lige købe en hotdog og et Quick-lod. El-bilen skal ikke tanke, men den skal lades. Og det betyder, vi skal have rullet et netværk af ladestationer ud for at facilitere omstillingen til el-biler.  

 

 

Elbil oplades med strøm 

 

 

Hvad der bliver den endelige løsning ved vi endnu ikke, men byplanlæggeren og infrastrukturplanlæggeren skal tænke ladning og ladestationer ind i det offentlige rum – i store bygninger, i nyudstykninger og på parkeringspladser.

 

Og de køretøjer, der bruger ladestationerne, kommer til at udfordre vores nutidige definition af ”privat transport” og ”offentlig transport”, for med omstillingen vinder også koncepter som dele-biler og førerløse biler frem. Og hvem kommer til eje og administrere dem? Er det privatpersonen? Eller er det et kommunalt eller statsligt ansvar?

 

Vi kigger med andre ord ind i en fremtid, hvor alle – forbrugere såvel som centrale instanser – bliver aktører. Nu skal vi sammen løfte vores energisystem videre fra et centralt system baseret på fossile energi til et meget mere kompliceret system baseret på et større antal kilder.

 

Vi kan ikke gøre det uden Big Data

Og den omstilling kommer til at stille meget høje krav til vores infrastruktur. 

Det gælder først og fremmest vores el-net, fordi så meget af den grønne omstilling er el-krævende. 

Men det gælder også vores fjernvarmenet, som vi kommer til at skulle aktivere på en helt ny måde. For de tusindvis af kilometer fjernvarmerør, vi i dag har i den danske undergrund, kan bruges til energi-lagring, hvor vi kan opbevare el i form af varmt vand. En nærliggende tanke her er for eksempel store damvarme-lagre: Varmedunke, hvor energi kan lagres i måneder som backup til den nuværende fjernvarme. 

Også gassystemet er et fantastisk energi-lager. Her kan vi lagre el som syntetisk gas, sammen med gassen fra biogas, baseret på forgasning af biomasse og affald. 
 
Og det er alt sammen meget godt. MEN - hvis vi skal have en chance for at navigere i alt det, skal vi sikre os, at vi kan integrere forskellige kilder meningsfuldt med hinanden. 

Vi skal tænke det ind i byplanlægningen, og så skal vi bruge endnu et redskab: digitalisering. 
 
Kort kan det siges sådan, at vi ikke kan omstille os til et grønt samfund uden elektrificering, og vi kan ikke drive dette grønne samfund uden digitalisering. 
 
Og det er her, det bliver nærværende for os som forbrugere. 
 

For alt det ovenstående forudsætter, at vi deltager aktivt: For eksempel får vi apps, hvor vi kan tidsindstille, hvornår elbilen skal lades, og hvornår kaffemaskinen skal tændes. 
Og den strøm, vi selv er begyndt at producere, skal vi selv administrere – det gør vi også via de digitale redskaber. 

Vi skal købe, og også sælge, elektricitet på forbruger-niveau.

 

Og til skiftende priser, for også prissammensætningen er i opbrud. 

De fleste af os er vant til en fast pris på vores elektricitet, men nu bliver den variabel. Der kommer trængsel på el-nettet og derfor bliver det dyrere at købe strøm i ”myldretiden” – men tilsvarende billigere udenom spidsbelastningerne. 
 
Fordelen er, at vi på den måde spreder vores kommende massive elforbrug ud over døgnets timer, og derved undgår at overbelaste elnettet. 

Men det kræver en adfærdsændring.

Det er slut med frikadellestegning kl. 17-nul-dut og tøjvask kl. 18-nul-dut. Vi kan ikke allesammen bruge alle vores apparater aktivt på én gang mere – fordi der i dag er alt for mange. Så det skal vi vænne os af med, og det skal vi i gang med nu. 

 
De gode nyheder er, at når man læser de målinger, som Gallup jævnligt foretager af danskernes indstilling til et grønt samfund, så er vi klar til den ovenfor beskrevne helt enorme omvæltning. 
 
Vi er klar til at være ansvarlige, og til at give ren luft, klart vand og sunde, naturlige afgrøder videre til vores børn og efterkommere. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi praktisk gør det, og det er bestemt ikke let. Men vi starter i dag, lige her – lad os komme i gang. 

 

Af Charles Nielsen, Direktør for Infrastruktur - el, vand og varme.

 

 

Til top