Af energirådgiver Jørgen Pagh, EWII Rådgivning
BLOG
25. september 2019

Energibesparelser på nybyggerier

EWIIs energirådgivere oplever ofte, at der kan findes energibesparelser i nybyggede erhvervsejendomme.

Vejen til besparelser skal findes ved at de tekniske installationer bliver indstillet mere optimalt.


Når en nybygget erhvervsejendom er færdigbygget, lever den naturligvis op til en række byggekrav. Men det betyder ikke, at byggeriets tekniske installationers samspil er energimæssigt optimeret.


Når et nyt erhvervsbyggeri er taget i brug og er i normal drift, er der mulighed for at gennemgå, hvor der kan spares energi. Det sker f.eks. at ventilationen ikke er indstillet efter bygningens faktiske brugsmønster. Derfor er optimal indstilling af ventilationen et vigtigt område, hvor der ofte kan findes besparelser.


Data viser hvor potentialet er

Moderne nybyggede erhvervsejendomme genererer store mængder brugbar data, som kan analyseres for at finde ud af, hvor der potentielt kan spares på energien.


Det er energirådgivernes opgave at trevle de tilgængelige data fra hinanden og finde frem til hvilke knapper der skal skrues på, for at optimere energiforbruget. 


Er der noget at spare i alle typer bygninger?

Det korte svar er ja. Det lange svar er, at det afhænger af flere forskellige faktorer, som skal vurderes for at finde frem til, om der findes en rentabel løsning. Bygningens størrelse ikke mindst, men også hvordan bygningen bruges.


I en mindre kontorbygning, som huser fire medarbejdere er det svært at finde rentable besparelser. Sammenlignet med et større erhvervsbyggeri, hvor der f.eks. findes en mødesal, som bruges fra tid til anden. Når salen skal bruges, skal den varmes op eller køles ned og ventileres. Men når salen ikke er i brug, kan de penge jo spares.


En bygnings brugsmønster kan også ændres fra tid til anden. Derfor vil mange bygninger have godt af at blive gennemgået og finindstillet med jævne mellemrum.

 

Kontakt energirådgiver Jørgen Pagh for mere information.

 

familie i sofa ser tv
EWII
Hold dig fra naboens trådløse netværk
Må du 'låne' naboens trådløse netværk?
Nye muligheder for streaming kommer snart til Danmark
EWII
Din hverdag er fyldt med data
Vi er omgivet af data, der kan hjælpe os til en intelligent fremtid.
Til top