Af EWII
BLOG
31. juli 2019

5 gode råd til studiestart

Studiestarten er fuld af spænding og måske også bekymringer. Det er begyndelsen på et nyt kapitel i livet. Derfor er det også vigtigt, at komme godt igang. Vi giver dig fem gode råd, så du begynder godt på dit studie.

1: Hold styr på dit forbrug

Hvis du flytter i forbindelse med dit studie. Hvis du er vant til at mor og far betaler vandregningen, kan det føles som at få en spand koldt vand i hovedet (tø hø), når du pludselig skal betale selv. Hvis du derfor laver et budget, hvor du tager højde for el, vand, varme, internet, tv, mobiltelefon og andre faste udgifter gør du livet meget nemmere for dig selv. Og hvis du er heldig, har du stadig penge på lommen, når fredagsbaren kalder.

Er du kunde hos EWII, kan du altid tjekke dit forbrug. Du kan også sætte overvågning på dit forbrug, så du automatisk får besked, hvis dit forbrug ændrer sig i forhold til den grænse, du selv har bestemt – så undgår du ubehagelige overraskelser.

2: Husk alle udgifter

Hvis du skal flytte i forbindelse med din studiestart, så husk de udgifter, der er forbundet med at flytte. Flyttekasser, leje af trailer, depositum for dit lejemål, inventar, køkkenting og andet udstyr du måske skal ud og købe. Vi har samlet 6 gode tips til en nemmere flytning.

3: Tjek om du har de rigtige forsikringer

En indboforsikring er et must, men ved du, om du er forsikret i tilfælde af, at du kommer ud for en ulykke? Få overblik over hvilke forsikringer du skal have og se andre gode råd om forsikring på Forsikringsguiden.

4: Husk at spare op

Ved hvert semesters begyndelse er der stor sandsynlighed for at du skal købe nye bøger. Men du kan måske være heldig at få fingre i brugte lærebøger. Ellers kan du prøve at søge efter Facebook-grupper hvor studiebøger bliver købt og solgt. Måske er du uheldig at din computer pludselig brænder sammen – og i sådanne tilfælde er det rart at have lidt på kistebunden. På den måde undgår du også skrivekrampe, fordi du skal grifle alle noter ned med håndskrift.

5: Nyd studietiden

Selvom det er hårdt arbejde at studere, er det samtidig også en tid i dit liv, du aldrig får tilbage. Derfor skal du nyde hvert sekund. Tag tid til at du kan hygge dig og skabe relationer til dine medstuderende - nyd at du har hele livet foran dig og husk – det skal nok gå alt sammen.

Mor og datter er paa internettet
EWII
7 gode råd til en digital sikker hverdag
Sådan færdes du sikkert på internettet.
EWII
Sund fornuft at spare
At spare på strømmen er sund fornuft. Med få ændringer i din hverdagsrutiner og daglige vaner vil du også kunne spare på elregningen.
Til top