Af EWII
BLOG
5. september 2019

Hold dig fra naboens trådløse netværk

Det kan være fristende lige at låne naboens trådløse netværk, hvis dit eget ikke rækker. Men det er en rigtig dårlig ide.

Det er nemlig strafbart at surfe løs på naboens netværk, også selvom du ikke skal taste en kode for at komme på netværket. Faktisk kan du risikere fængselsstraf, hvis du med vilje benytter din nabos forbindelse. Straffen afhænger blandt andet af, om der er tale om gentagne tilfælde, og hvad du helt specifikt bruger naboens forbindelse til.

Hvis du sørger for at din egen Wi-fi forbindelse er stærk, så har du slet ikke grund til at låne naboens. Få mere fart på dit WI-FI, med disse 7 gode råd

”Låner” du med vilje?

Hvis du ’låner’ naboens trådløse netværk uden at få lov, så skaffer du dig adgang til noget, som ikke er dit. Derfor kan du straffes for brugstyveri ifølge straffelovens § 293

Det er dog værd at bemærke, at du sandsynligvis ikke bliver straffet, hvis du uden forsæt kommer til at logge på naboens netværk. Hvis din computer eksempelvis kobler sig på naboens netværk automatisk. I sådan et tilfælde har du ikke haft til hensigt at skaffe dig adgang til noget, som ikke er dit. Det hele afhænger altså af, om det er med vilje eller om det er utilsigtet, du får adgang til naboens netværk.

Hvis du vil være helt sikker på, at lovens lange arm ikke kommer efter dig, så bare sørg for at få din egen forbindelse. Fibernettet, som EWII leverer, er en lynhurtig forbindelse, som oven i købet også er den mest sikre internetteknologi. Se om du kan få fibernet på din adresse.

Mor og datter er paa internettet
EWII
7 gode råd til en digital sikker hverdag
Sådan færdes du sikkert på internettet.
EWII
Sund fornuft at spare
At spare på strømmen er sund fornuft. Med få ændringer i din hverdagsrutiner og daglige vaner vil du også kunne spare på elregningen.
Til top