Af EWII
BLOG
5. juni 2019

Hvad koster det at fylde badebassinet?

Når sommeren er over os, bliver badebassinerne fundet frem. Men hvad koster det egentlig at fylde bassinet, hvordan gør du vandet i bassinet rent, og hvordan tømmer du dit badebassin? Vi giver dig alle svarene. 

Prisen på at fylde dit badebassin afhænger selvfølgelig af bassinets størrelse og den pris vandet har i dit område. Vandpriserne i Danmark varierer nemlig alt efter hvor i landet du bor. 

I vores eksempel regner vi med en kubikmeterpris på 16,71 kr. Det giver følgende udgifter til de forskellige størrelser af badebassiner:

Volumen i liter pris 
 35.000 584,85 kr. 
 16.015 267,61 kr. 
 8.000 133,68 kr. 
 5.000 83,55 kr. 
 900 15,03 kr.
 110 1,83 kr. 

 

Vores udregning er naturligvis kun et eksempel, og du tænker måske "så slemt er det jo i virkeligheden ikke". Men du skal lige huske, at priserne kun er for vandet. Du skal også medregne spildevandsafgift - det har vi ikke gjort i ovenstående eksempel. Spildevandsafgiften er i nogle kommuner indregnet den pris, som du betaler for at få leveret vand. Det er i hvert fald et godt råd, at du lige tænker spildevandsafgiften med ind i din beregning - det kan blive lidt dyrere end du først antager. 

Skift vandet og skån miljøet

Enten kan du rense vandet i dit badebassin med en pumpe, eller du kan udskifte vandet, hvis bassinet ikke er særlig stort. Så mindsker du risikoen for bakterier, der ellers trives i vandet. Bakterier som ellers kan give grimme udslæt og maveonde. 

 

Husk at den pumpe du bruger til dit bassin, skal passe til den mængde vand, der er i bassinet. Miljøstyrelsen anbefaler for øvrigt, at du bruger klorfri rensesæt, så du skåner miljøet mest muligt. 

 

Sådan tømmer du dit badebassin

Hvis du følger Miljøstyrelsens anbefaling og bruger klorfri rensesæt, kan du tømme dit badebassin ud i haven. Så får du samtidig vandet blomsterne. 

Men hvis du har klor eller andre kemikalier i vandet, skal det afskaffes på anden vis. Du må ikke hælde vand med kemikalier direkte i kloakken. Fra regnvandskloakken ledes vandet nemlig direkte ud i afløb og åer. Hvis det kemikalieholdige vand kommer med her - ja så går det ud over miljøet og dyrelivet. 

Derfor er det en god ide at kontakte din kommunes tekniske forvaltning. De kan svare dig på, hvordan du skal tømme dit basin.

Vil du vide mere om, hvordan vi bruger vand?

Vi bruger vand hver eneste dag. Og hvis du er nysgerrig på hvordan vi allesammen bruger vand, hvordan vand påvirker smagen af kaffe og øl, hvordan vand påvirker vores krop og hvordan vi egentlig får rent vand ud af hanen hver dag - så kig med her i vores drikkevands-univers.

Mor og datter er paa internettet
EWII
7 gode råd til en digital sikker hverdag
Sådan færdes du sikkert på internettet.
EWII
Sund fornuft at spare
At spare på strømmen er sund fornuft. Med få ændringer i din hverdagsrutiner og daglige vaner vil du også kunne spare på elregningen.
Til top