Den billigste strøm er den du ikke bruger

PRESSEMEDDELSER • nov 29 2018, 14:47

EWII Koncernen har indgået en aftale med EL-Grossisten, der betyder, at kunder hos EWII får udvalgte energibesparende el-produkter til halv pris i EL-Grossistens webshop.

Baggrunden er, at EWII ønsker, at det skal kunne betale sig at tænke grønt og samtidig spare på energien – både af hensyn til miljøet og til kundernes økonomi.

For den uindviede kan det være svært at finde frem til de rette energibesparende produkter, der passer ind i ens hverdag. Det gør aftalen mellem EWII og EL-Grossisten noget ved, for de udvalgte produkter kan erstatte nogle af de mest gængse el-produkter i hjemmet med nogle af de mest energibesparende på markedet.

Med et link på EWIIs hjemmeside er det gjort let for kunderne at bestille præcis de produkter, der giver mening for en selv, miljøet og pengepungen.

Aftalen gælder alle EWIIs kunder, uanset hvor i Danmark man bor.

Se mere her: https://ewii.com/privat/energi/el/elgrossisten