EWII sætter fokus på rent drikkevand

PRESSEMEDDELSER • maj 20 2019, 06:21

I dag – og det næste stykke tid – står der vand, vand og vand på dagsordenen hos EWII.

På Follerup Vandværk i Fredericia byder EWIIs vandselskab, TREFOR Vand på ”politisk vandsmagning” (presse velkommen, se nedenfor).

Her mødes de fire folketingskandidater Eva Kjer Hansen (V), Jens Jonathan Steen (S), Karina Lorentzen (SF) og Torben Christoffersen ( E ) for at smage på forskellige slags vand.

Mens politikerne fugter ganerne lancerer vi en række film om temaet vand. Filmene vil køre hen over sommeren, samtidig med, at der bliver arrangeret en række konkurrencer og tiltag – selvfølgelig let krydret med spændende fakta om vores fælles gode, danske drikkevand. Hver af filmene har deres eget tema, så vi kommer hele vejen rundt om emnet. Se filmene her: www.ewii.com/drikkevand

EWII gør det dog ikke kun for sjov:

”Hos EWII arbejder vi hver dag for at sikre det gode, rene grundvand. Men som samfundet udvikler sig, er der behov for at vi sammen tager stilling til, hvordan denne udvikling påvirker vores grundvand,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen.

”Det er en luksus, vi har i Danmark, at vi kan drikke vandet direkte fra hanen, og at vandet er rent og sundt. Men det kommer ikke af sig selv. Rent vand er et resultat af politiske prioriteringer, og så – for vores del – et grundigt, ærekært arbejde med konstant at sikre vandkvaliteten,” siger han og fortsætter.

”Rent vand er en værdifuld ressource, som vi skal værne om. Derfor er det vigtigt, vi taler sammen om vores grundvand. Hos EWII vil vi gerne være med til at kvalificere debatten om vores fælles vand – og derfor lancerer vi i dag denne indsats for vandet.”

 

For yderligere information kontakt venligst:

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på tlf. 23 73 71 18.

Charles Nielsen, direktør i TREFOR Infrastruktur, på tlf. 26 88 33 65.

Praktiske oplysninger:

Vil du med til vandsmagning? Eller skal du bruge en virkelig god vand-film til dit indslag om vand? Kan du bruge en fagekspert, der ved alt om vand? Praktiske henvendelser og efterspørgsel på gode kilder rettes til PR- og pressechef Anya Palm på 51 15 25 55.