Vi ruller fibernet ud til alle - de skal bare melde sig til

PRESSEMEDDELSER • aug 17 2020, 08:23

EWII Fibernet er i gang med projektet ”Fiber i alt til alle”, der, som navnet antyder, går ud på at lægge fibernet helt ind på adressen til alle borgere og virksomheder i Trekantområdet. I øjeblikket kører teknikerne rundt i Trekantområdet og lægger kabler:


”Der skal ikke være et frimærke uden fuld fiberdækning i Trekantområdet, når vi er færdige,” lyder det fra koncernudviklingsdirektør Pernille Johannessen, der er ansvarlig for udrulningen.

Det kommer der imidlertid, hvis ikke borgerne selv melder sig for at få sat en fiberboks op. Derfor opfordrer Pernille Johannessen borgerne til at få meldt sig til, mens maskinerne alligevel er ude:

”Vi sætter det gratis op for alle, men folk skal selv huske at melde sig til for at få det,” siger hun.

Projektet med at lægge fiber på alle adresser bliver gennemført i etaper. Bag udrulningen ligger en større logistisk opgave med at kortlægge, hvor teknikerne skal køre hen hvornår, da der nogle steder allerede er fiber, mens andre steder har fiber i vejen, men mangler at få det ført helt ind på adressen – og nogle steder er der slet ikke fiberkabler endnu.

”Det er derfor, vi siger: Du har mulighed for at få gratis fibernet, mens vi alligevel graver. Så tager vi alle med, der vil. Men når vi rykker videre til næste etape, så kan vi ikke på samme måde prioritere at lægge fiber ind i det område, vi netop har forladt,” forklarer Pernille Johannessen.

Og det er en god idé at få meldt sig til, siger hun, for det gør slet og ret hverdagslivet nemmere:

”Fibernet er den bedste teknologi indenfor internetopkobling, vi har. De to andre, coax og kobber, kan slet ikke sammenlignes i forhold til hastighed, sikkerhed og stabilitet. Så vi kommer til at se mere og mere fibernet fremover,” siger koncernudviklingsdirektøren.

Og siden fibernet-teknologien blev tilgængelig er det da også kun gået én vej. I december sidste år slog antallet af nye tilmeldinger på nettet rekord med hele 83.000 husstande på bare eet år. *

I dag er 72 af de danske husstande koblet på et fibernet, ifølge nye tal fra Dansk Energi. **

Det overrasker ikke Pernille Johannessen:

”Der er ingen grund til andet. En god fibernet-forbindelse betyder ikke bare komfort med god streaming og hurtig-surf på nettet. Det er også et fundament for en sammenhængende hverdag i dag, hvor skole-kommunikation, bankforretning, lægekonsultationer og meget andet foregår digitalt,” siger hun.

EWII Fibernet, som er en del af EWII Koncernen, startede udrulningen i marts 2020, og er nu nået til anden etape i udrulningsprojektet. Projektet forventes at være færdigt i slutningen af 2024.


*https://www.danskenergi.dk/nyheder/fibernettet-sla...

** https://www.danskenergi.dk/nyheder/stadig-flere-da...