Hvor mange kWh bruger en tørretumbler - altså hvad koster det at bruge en tørretumbler og for meget strøm bruger en tørretumbler? Få svarene her.

Hvor meget strøm bruger en tørretumbler?

Tørretumbleren er en af de helt store strømslugere, men hvor mange kWh bruger en tørretumbler egentlig? Find svarene her.

Tørretumbleren er en af de helt store strømslugere - især når den er i brug. Den opvarmer nemlig luften inde i tørretumbleren for at tørre tøjet, og det kræver en betydelig mængde energi. Hvor meget strøm en tørretumbler bruger afhænger for eksempel af dens energimærke, om det er en aftræks- eller kondenstørretumbler, hvor effektiv den er – og så naturligvis hvor lang tid du bruger den.

Hvor mange kWh bruger en tørretumbler?

En nyere tørretumbler med en kapacitet på 7 kilo og et A++ energimærke vil typisk bruge 200 kWh årligt. Det svarer til, at en times tørretid cirka koster mellem 2 og 3 kroner pr. tørretur. Den pris afhænger naturligvis af din elpris  >> se altid den aktuelle elpris.

Hvor ofte betaler man el og hvad betaler man for? Brug din lommeregner til at udregne, hvor stor en del af din elregning der går til transport af el, moms og afgifter.

Hvad koster 1 time med tørretumbler?

En times tørretumbling er cirka, hvad det tager at tørre en portion vasketøj. Derfor kan du ofte regne med at dit tøj skal en time i tørretumbleren som tommelfingerregel.

Det vil koste dig 2-3 kroner pr. gang, hvis din tørretumbler er af ny dato. I perioder med en højere elpris kan det koste op imod 10 kr. pr. tumbing.

Hvor meget kan man spare ved ikke at bruge tørretumbler?

Der er andre måder at tørre tøj end at bruge tørretumbleren for fuld skrue. For eksempel kan du nøjes med at tørre tøjet i mindre tid og derefter hænge det op på en tørresnor og tørre tøjet helt tørt.

Eller du kan prioritere, hvad du putter i tørretumbleren. Noget tøj vil ikke kunne tåle en times tørretid alligevel, men blot et par minutter på en skånsom tørring. Hvorimod håndklæder og sengetøj eksempelvis sagtens vil kunne tåle længere tørretid.

Du kan også spare strøm ved at tørre tøjet i mindre portioner i stedet for at fylde tørretumbleren helt op. Det reducerer tørretiden, så tumbleren kører mindre, og dermed bruger mindre strøm.

Endelig er der den helt strømbesparende udgave: Nemlig at bruge en udendørs tørresnor i stedet for - det kræver slet ikke strøm.

En åben tørretumbler. Hvor meget strøm bruger en tørretumbler og hvad koster 1 times tørretumbling.

Den gamle tørretumblers strømforbrug

En ældre tørretumbler med aftræk vil alt andet lige have et ringere energimærke end en nyere model. Derfor vil den også bruge mere strøm og være mindre effektiv.

Derfor vil det være en god ide at overveje om den skal udskiftes til en mere energieffektiv tørretumbler, der er mærket med A+ eller A++ i energiklasse. Disse tørretumblere bruger mindre strøm end ældre modeller, så du kan spare penge på elregningen.

Det kan også være vigtigt at se på andet, end hvad koster 1 times tørretumbling – nemlig om modellen er aftræk eller kondens.

Det kan også være interessant at se på vandets håndhed, der hvor du bor.

 

Tørretumbler med aftræk eller kondenstørretumbler?

Der er ikke den helt store forskel på, hvor mange kWh hver type tumbler bruger, derfor er det ikke nødvendigvis det, der skal være afgørende for dit valg mellem de to. Derimod er der forskel på monteringen, da aftrækstumbleren vil kræve en anden tilslutning en kondenstørretumbleren. Til gengæld skal du selv hælde vandet fra kondenstumbleren. Men det kan rent faktisk genbruges til andre ting i hjemmet. >> Sådan genbruger du vandet fra kondenstørretumbleren

Vasketøj til tørre på en tørresnor er en effektiv måde at spare på strømmen

Dit hjem

Spar på energien - og på din regning

Se hvor det bedst (ra)batter sig at spare.