For at forstå strømmens rejse fra vindmøllen til dit hjem, kræver det en længere forklaring...
Den grønne strøms rejse fra vindmøller starter ved, at en vindmøllen producerer selve strømmen.
Derefter transporteres strømmen fra møllen og ind i det danske elnet. Her bliver den grønne strøm fra vindmøller blandet og udbudt sammen alle andre produktionsformer, og det er ikke muligt at skille disse ad længere. Forestil dig et badekar, og vindstrøm er det varme vand og kul er det kolde vand. Når det først er blandet, kan man ikke tage kun det kolde eller varme vand ud af badekaret - el i elnettet blandes efter samme princip.
På elbørsen bliver al strømmen så udbudt til den markedspris, der er, uanset hvordan strømmen er produceret.
Den køber de forskellige elleverandører så, og sælger til dig.
Vindstrømsproducenterne udsteder derfor oprindelsesgarantier – også kaldet GoO-certifikater, der står for Guarantees og Origin. De sælges sammen med strømmen.
Formålet med GoO-certifikatet er at dokumentere, der er tale om grøn strøm fra vindmøller, som er produceret for at fremme den grønne bølge af vindstrøm.
Det betyder samtidig også, at når du indgår en aftale om vindstrøm, får du et certifikat som en garanti for, at den mængde strøm du bruger på et år reserveres og produceres af vindmøller.
Alt dette betyder altså at du ikke får 100 % vindstrøm i stikkontakten, men at du ved at tilvælge vindstrøm er med til at øge andelen af af vindstrøm i elnettet (Vindstrøm dækkede i 2018 41% af det danske elforbrug)