grafik med router til 7 tips til mere fart på wifi

Wifi - 7 tips til et hurtigere trådløst internet

Wifi - eller trådløst internet som det også hedder – er en uundværlig del af vores hverdag. Moderne familier er afhængige af, at internettet virker til tablets, mobiltelefoner og anden elektronik.

I takt med at vi får flere og flere mobile enheder og elektronik, som kan styres via internettet, bliver vi også mere afhængige af, at det trådløse internet fungerer.

Som udgangspunkt fungerer internettet altid bedst som en kablet løsning – men det er ikke altid muligt, når vi samtidig gerne vil være mobile.

Fortvivl ikke, vi kan hjælpe. Vi har nemlig samlet 7 tips til, hvordan du få meget mere fart på dit Wifi.

Tips 1: Placér din router centralt i hjemmet

Routeren er afgørende for, at dit Wifi kan fungere. Det er nemlig fra den, dit Wifi signal kommer, så du kan komme trådløst på internettet med tablets og mobiltelefoner. Det har stor betydning for dit trådløse signal, at routeren er placeret frit og centralt i din bolig, og så højt som muligt. Selvom det er nemt, at gemme den væk under et skrivebord eller lign., er det altså ikke den mest optimale placering. Når du har routeren stående højt og centralt i åbent rum, kan den bedre kaste signalet ud i din bolig.

Læs mere om den router vi tilbyder


Tips fortsætter under billedet

mor og soen ser tablet i sofa

Tips 2: Sluk og tænd én gang om måneden

Hvis en router har været tændt i lang tid, kan den miste sin ydeevne. Derfor er det en god idé at slukke og tænde den én gang i måneden. Tag blot stikket ud, vent 10 sek. og sæt så stikket i igen. Routerens dioder vil herefter tænde sig på ny, og du kan nu gå på Wifi igen efter få minutter. Tilknyt evt. en timer, så sparer du samtidig på strømmen om natten, hvor internettet normalvis ikke er i brug.

Tips 3: Skift sendekanal på routeren

Oplever du, at dit Wifi fortsat ikke bliver bedre efter tips 1 og 2, er det en god idé at skifte sendekanal på routeren. En router har et vist antal sendekanaler, og størstedelen af trådløse netværk kører som standard på samme kanal. Derfor kan det trådløse signal fra dine naboers Wifi påvirke og forstyrre dit Wifi. Det kan sammenlignes lidt med et gammeldags walkie-talkie sæt, hvor man kunne tale ind over hinandens frekvenser. Med din router følger en vejledning til, hvordan du skifter sendekanal. Er du i tvivl, så kontakt Teknisk Support.

 

Vidste du, at du kan finde vejledninger til routerne Tilgin HG2300 og TDC Homebox her på siden. Gå til vejledning.

 

Tips 4: Lad dig ikke påvirke

Mikroovne, babyalarmer, køleskabe, elektronik med indbygget bluetooth og endda gamle halogenlamper kan forstyre dit trådløse signal og reducere styrken. Derfor er det en god idé at placere routeren i god afstand fra anden elektronik - og gerne højt og centralt, som beskrevet i tips 1. 

 

Hent alle 7 tips (åbner i pdf)

Tre unge gamer
Vidste du at...
...Wi-fi er en forkortelse af det engelske "wireless local area network" - som på dansk er trådløst lokalt netværk.
Til top