Tilslutningen til fibernettet kan være svær at få øje på
Vi bliver ofte mødt med spørgsmålet ”Graver I da ikke hele haven op, når jeg skal på fibernettet?”. For ja – i EWII graver vi, når vi udruller fibernettet. Men vi graver mest i vejen og kun sjældent på din grund.
Når EWII tilslutter fiberbredbånd på din grund, fører vi fiberen under jorden ude fra vejen og ind til din husmur. Det betyder meget mindre gravearbejde, og du vil derfor ikke opleve, at hele din forhave er gravet op efter et besøg fra os. Faktisk kan det ofte være svært at se, at vi overhovedet har været på besøg. Se om du kan spotte forskellen på før og efter billederne ved en etablering af fiberbredbånd.
1-2-3, og du har bestilt fiberbredbånd
Det kræver kun tre steps at koble sig på fibernettet.
- Først indtaster du din adresse for at se, om du kan få fiberbredbånd.
- Så vælger du den hastighed, der passer bedst til dit eller din families behov. (Se hastighedsguide)
- Til sidst udfylder du kontaktoplysningerne, så vi kan kontakte dig vedrørende leveringen af dit nye fibernet.
Start din bestilling
Når du har gennemført bestillingen, skal du ikke gøre mere. Først modtager du en kvittering for bestillingen, hvorefter vi kontakter dig med henblik på et besøg på din adresse, så vi i fællesskab kan finde frem til den bedste løsning for placeringen af din nye fiberboks. Ankomst af tekniker er hverdage mellem kl. 7-16 og du vil modtage et opkald fra teknikeren en halv time før.
5 dage, og du er på fibernettet
Hvis du allerede har fibernet og en fiberboks installeret, kan vi aktivere dit fiberbredbånd på 5 hverdage. Er du i tvivl, om du har en fiberboks, kan du ringe til os på 70 55 55 55.
Hvis du ikke har en fiberboks, går der typisk 5-8 uger fra du bestiller dit fiberbredbånd, til dit fibernet er etableret og aktiveret på din adresse. Du har måske allerede fibernettet liggende i vejen, der dog endnu ikke er ført ind til din husmur. Se om du har fibernet liggende i vejen.