Teknisk support - trådløs

Hvis hurtigere hastigheder er vigtigst for dig, så er 5 GHz normalt et bedre valg end 2,4 GHz.
Hvis trådløs rækkevidde er mere vigtigt for dig, så er 2,4 GHz normalt, et bedre valg end 5 GHz.
Hvis du har en masse af enheder, der bruger 2,4 GHz og du oplever udfald eller langsom forbindelse, så er 5 GHz en bedre løsning.

Ønsker du at bruge en eksisterende router, skal du blot sørge for at slå DHCP og NAT fra. Derudover kan du med fordel navngive begge netværk med samme navn og kode. Du kan også med fordel købe en Wi-Fi forstærker.

EWII samarbejder med udvalgte lokale partnere i området, som kender vores fibernetværk, og som har kompetence til at vejlede dig på bedste vis. 

Accesspunkt
Oplever du begrænset dækning i dit hus, eller ønsker du at forbedre dit trådløse netværk, så vil et Accesspunkt være den rigtige løsning. Et Accespunkt laver et ekstra netværk i huset, som enten kan navngives som det trådløse netværk, eller du kan vælge et vilkårligt navn.

Produktforslag:
Linksys WAP300N Wireless-N Access Point
Linksys Wireless Range Extender RE2000
ZYXEL WSireless N300 Range Extender WRE2205
Priser: ca. 400-550 kr.

Powerline

Powerline er især godt til dig, der ikke har mulighed for at trække kabler. Fordelen ved Powerline er, at den benytter elinstallation til at føre forbindelsen rundt i huset. Det er simpelt og nemt at sætte op og fungerer med det samme. Du skal dog være opmærksom på, at elinstallationen i enkelte tilfælde kan være opbygget således, at Powerline ikke fungerer eller fungerer meget dårligt.

Produktforslag:
Linksys PLEK500 Powerline
Linksys PowerLine PLWK400 kit m/Accesspoint
ZYXEL PLA4201 starterkit 500Mbps Mini
ZYXEL PLA4211
ZYXEL PLA-4231 Powerline Wireless Kit
Priser: ca. 350–799 kr.

Overstående produkter kan købes via internettet eller hos en af vores samarbejdspartnere.
EWII yder ingen support på overstående produkter, men de er testet på vores net.

For at opsætte trådløst internet på din fiberboks, kan du følge vores guide til opsætning af Wi-Fi.

Download guide til opsætning af Wi-Fi

Der er flere faktorer der spiller ind på din trådløse internetforbindelse – det kan f.eks. være:

  • Vægge
  • Støjkilder – mikroovn, radio, babyalarmer mm.
  • Afstande
  • Afskærmning af fiberboksen
  • Etageadskillelser
En løsning på ovenstående kunne være at flytte din nuværende router eller købe ny og kraftigere router - og på den måde forstærke dit trådløse netværk. 

Der kan være flere årsager til, at dit trådløse internet er ustabilt og langsomt. Vi har desværre ikke hastighedsgaranti på din trådløse forbindelse, men du kan prøve følgende for at gøre dit Wi-Fi mere stabilt og hurtigere:

  • Tjek at internetlampen på din router lyser
  • Genstart din router
  • Tjek din routers placering - den kan svækkes af betonmure og gipsvægge.
  • Luk programmer der bruger forbindelsen - der kan være programmer som arbejder i baggrunden, uden at du er opmærksom på det.
  • Tjek for netværksfejl i dit område - se driftsinfo.
 

Teknisk support - kabel

Prøv at sætte din computer direkte til fiberboksen. Alternativt prøv med et andet netværkskabel og genstart fiberboksen. Oplever du fortsat problemer, skal du prøve at tilkoble en anden computer med begge kabler. Hvis dette ikke hjælper, kontakt da Teknisk Support på 70 55 55 56.
For at bruge fiberboksens udgange til computer, skal du benytte et netværkskabel. Kablet må ikke være længere end 90 meter. Vi anbefaler, at du kabler med et almindeligt netværkskabel, mindst kategori 5e, bedst er kategori 6.

Når du skal lave en hastighedstest er det vigtigt, at det gøres under de korrekte forudsætninger. Via linket herunder kan du lave en hastighedstest. Husk, at læse vejledningen på siden til, hvordan testen foretages korrekt.

Foretag hastighedstest

Hvis du har behov for flere porte, end der er i fiberboksen/routeren, skal du bruge en switch eller lignende udstyr.

Teknisk support - avanceret

Hvis du har egen mail server og en fast IP adresse i hjemmet, kan du bruge port 25 til trafik. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis du har en fast IP adresse.
Vi har ikke mulighed for at åbne for port 25, hvis du har en dynamisk IP adresse. 

Vi evaluerer løbende behovet for at ændre disse sikkerhedstiltag til gavn for vores kunder.

Vi yder ikke support på routere, men kan oplyse, at hvis du har en fast IP-adresse, så skal routeren står til Dynamic/Dynamisk tildelt IP-adresse. Den skal have tildelt en IP-adresse fra DHCP serveren. Vær opmærksom på, at den IKKE skal stå til Static IP-adresse.
Ja, vi tilbyder fast IP-adresse. Bemærk, at du kan købe max én fast IP-adresse pr. husstand. Vi tildeler altid IP-adresser via en DHCP-server, der er det mest almindelige på internettet. Hvis du vælger at tilkøbe en fast IP-adresse, skal du være opmærksom på, at den stadigvæk vil blive tildelt via en DHCP-server. Dog vil du altid få tildelt den samme IP-adresse.

Ja, hvis du har oprettet port-forwarding regler i din router/fiberboks i hjemmet, vil du kunne tilgå dine internettjenester i huset – eksempelvis fil-server, mail-server, video-overvågning osv. via din offentlige IP-adresse.

Hvis du i dag har lavet port-forwarding opsætninger i routeren, og fortsat ønsker en garanti for, at disse altid skal kunne tilgås, kan du købe en reserveret offentlig IP-adresse. Vores adresse-puljer er for lille til, at vi kan tildele samtlige kunder én offentlig IP-adresse.

ewii kundeservice privat
Kontakt
Brug for hjælp?
Så ring eller skriv til os
Til top