grafik med flyttebil til 6 tips til nemmere flytning

Få 6 tips til en nemmere flytning

Når du står overfor at skulle flytte, kan det være svært at holde overblikket. Derfor har vi samlet 6 tips til en nemmere flytning.

Om du flytter for første gang, eller du har flyttet flere gange i livet, er ikke afgørende - for uanset hvor mange flytninger du har i baggagen, så kan det være svært at holde overblikket i flytterod og flyttekasser. Vi vil gerne hjælpe dig med at få det overblik, og har derfor samlet 6 tips til at flytte nemmere. 

 

Gem flyttetips og få flere råd

 

Tips 1: Giv os besked

Når du flytter, vil vi som dit energiselskab meget gerne i kontakt med dig, så vi kan lave en slutopgørelse til dig på din gamle adresse - du kan endda melde din flytning til os online

Her kan du også nemt flytte din el- eller naturgasaftale med til din nye adresse. Har du både vand, fjernvarme, el, naturgas og fibernet fra os, så vil vi lave en slutopgørelse fra din tidligere bolig, så de nye ejere, der skal overtage den, kan tilmelde deres forsyningsarter - og du bliver afregnet for det energiforbrug, du har haft på adressen.

 

Tips 2: Hvem skal vide, at du flytter

Det er ikke kun dine nærmeste og os som energiselskab, der gerne vil vide at du skal flytte. Der er faktisk en række andre offentlige og private virksomheder, som også gerne vil vide det. Se hele listen her.

 

Tips 3: Hvem skal tage slæbet?

En flytning kan være fysisk hård for kroppen, derfor er det en god idé at allierere sig med venner og familie til at hjælpe med flytningen - eller slet og ret hyre et flyttefirma til at tage slæbet, så du selv slipper. 

 

Tips 4: Pak dine ting forsvarligt

Tænk på, hvordan du pakker dine ting forsvarligt ned. Fylder du en hel flyttekasse med bøger, er den næsten umulig at bære - men fordeler du børgerne i flere flyttekasser med lette ting ovenpå, kan du langt lettere selv flytte dem.

Gamle aviser, håndklæder og viskestykker er gode at bruge til at pakke porcelæn og service forsvarligt ind i.

Indhold i en kommode kan sagtens blive liggende under flytningen - bind blot en snor om, så skufferne ikke falder ud.

Skriv uden på flyttekasserne hvilket rum de skal være i - og evt. hvad der er i dem. Så er det meget lettere for dig at pakke ud igen.

 

Tips 5: Aflevér som du selv ønsker at modtage

Det er god stil at aflevere din gamle bolig på en ordentlig måde. Flytter du fra en lejlighed, så har du ved lejekontraktens start forpligtet dig til at aflevere lejligheden i samme stand, som du modtog den. Flytter du fra en ejendom, er der sikkert ikke en aftale med den nye ejer - men det er god skik at aflevere en rengjort bolig.

 

Tips 6: Giv tilbage

Giv alle dine flytte-hjælpere igen! Det er god stil at give et pænt ”tak for hjælpen” til dem, der satte en dag af til slæbe din sofa. Pizza og sodavand/øl er altid en klar vinder!

 

Rigtig god flytning!

Til top