Du tænker sikkert ikke over det i din hverdag, men du er omgivet af data. Data, der er betydningsfulde for din fremtid, og som skal være med til at give dig et lettere og mere sikkert liv - et mere 'smart' liv.
Data forudser elforbrug, før du selv kender det
Fibernettet skal ud i hvert eneste hjem, for fiberen giver nemlig adgang til at flere af dine elektriske apparater i dit hjem kan komme på internettet. Men det betyder også, at vi som dit energiselskab får mulighed for at få forbrugsdata i realtid. Realtidsdata betyder, at data om dit forbrug bliver sendt retur til os uden betydelig forsinkelse.
Realtidsdata bliver ikke brugt til at holde øje med, om du lige nu bruger din brødrister, din vaskemaskine, dit tv eller om du oplader din elbil.
Men i stedet bliver det brug til at sikre, at du faktisk har nok strøm til bl.a. din brødrister, din vaskemaskine og til at oplade din elbil, osv.
Danskerne bruger alle mere og mere strøm, og ofte bruger vi strømmen på de samme tidspunkter af døgnet – nemlig mellem kl. 17-20, der også er kendt som 'koge-spidsbelastningen' og mellem kl. 17-22, der er 'streaming-spidsbelastningen'.
I fremtiden skal mere energi også komme fra vedvarende energikilder, som fx. vindmøller og solceller. Det er også noget data skal hjælpe os med - at blive mere miljøvenlig og omstille samfundet til at være mere grønt.
Realtidsdata fra fiber- og elnettet skal hjælpe os til at være fremsynede. Til at forudse dit energiforbrug og -behov, inden du selv kender det.
Realtidsdata fra fiber- og elnettet skal hjælpe os til at være fremsynede. Til at forudse dit energiforbrug og -behov, inden du selv kender det.
>> Læs også om Internet of Thing - om at alt kommer på internettet