Sådan bekæmper du skimmelsvamp i boligen

Du kan ret nemt sørge for, at skimmelsvamp ikke har særlig gode vilkår for at vokse i dit hjem.

Fugt i boligen er umuligt at undgå. Der opstår nemlig fugt, når vi laver mad, sveder, vasker op og passer vores daglige gøremål i hjemmet. Og en fugtig bolig er guf for skimmelsvamp. Her får du gode råd til at bekæmpe skimmelsvamp fra indeklima-ekspert Søren Andersen fra CLIMAID.

Men du kan sagtens gøre noget for at bekæmpe skimmelsvamp i hjemmet. Du skal begrænse mængden af fugt i boligen.

 

Hold afstand 

Lad os begynde i stuen. Din sofa står måske placeret op ad en væg. Og hvis det er en ydervæg, så er der risiko for at luften mellem sofaens ryg og væggen kondenserer. Derfor skal du sørge for afstand mellem sofaen og væggen. En afstand på omkring fem centimeter burde være fint. 

 

Brug låget

Du kan selvfølgelig ikke undvære at lave mad. Men du kan sagtens lave mad og udlede mindre fugt, når du kokkererer til familien. 

Husk at bruge låg, når du koger noget. Og tænd for emhætten, så partikler og vanddamp bliver fjernet. 

Du kan fordel lade emhætten køre lidt tid efter, du har lavet mad, så du får så meget maddamp ud af boligen som muligt. 

 

Luk vinduet op

Det er ikke raketvidenskab, og måske ved du det allerede. Men udluftning er faktisk skimmelsvampens værste fjende. 

Hele din bolig har godt af at få skiftet luften ud. Gerne tre gange om dagen – og husk at du helst skal lave gennemtræk. Husk også, at tænde udsugningen eller åbne vinduet i badeværelset, når du er færdig med at bade. 5-10 minutters udluftning efter et varmt bad er klart en fordel. 

 

Ud med vasketøjet

Du bør ikke hænge tøj til tørre indenfor. Det våde tøj afgiver en del fugt. Faktisk op til 2,5 liter pr. vask. Derfor kan du lige så godt hænge tøjet udenfor. Eller bruge din tørretumbler – som selvfølgelig er energivenlig, ikk’?

Hvis du ikke kan tørre tøjet udenfor – og det partout skal hænge indenfor. Så hæng tøjet i badeværelset og tænd for ventilationen/udsugningen. Men en generel anbefaling er at hænge vasketøjet udenfor. 

 
1
Hold afstand
Lad sofaen stå min. 5 cm fra ydervæggen - ellers dannes kondens
2
Brug låget
Husk at sætte låg på gryden, når du laver mad - og tænd emhætten
3
Luk vinduet op
Luft ud - gerne 3 gange om dagen og med gennemtræk
4
Ud med tøjet
Vådt vasketøj afgiver op til 2,5 liter vand pr. vask - så tør tøjet udenfor eller i badeværelset

Andre som dig har også læst

video om indeklima
Vejen til et sundt indeklima
Det er mere enkelt end du tror
hånd på termostat
Afkøling af fjernvarme
Din afkøling er vigtig for din samlede varmeregning
Spar på varmen
Få gode råd til hvordan du spare på varmen
Til top