Vores danske Folketing har sat et mål om at reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.
Men hvordan gør vi lige det – og er du med til det?
Drivhusgasser kommer blandt andet fra kuldioxid (CO2), der bliver udledt af kul, gas og olie, som giver varme i dit hjem. Men det er ikke ret godt for kloden og klimaet. Det er de her klimasyndere, vi kalder for ’fossile brændsler’.
For at komme drivhusgasser til livs og passe bedre på kloden og klimaet, skal vi af med de fossile brændsler og erstatte dem med grønne, vedvarende energikilder. Altså dem der ikke slipper op og som er gode for vores klima. Det er blandt andet solenergi og vindenergi.
Og hvordan gør du så det i dit eget hjem?
Måske gør du det allerede, bare uden at vide det.
I infografikken herunder kan du se, hvordan produktionen af varme er blevet grønnere, og hvordan varmen i dit hjem derfor også er blevet grønnere (selvom du ikke troede du gjorde noget, så gør du altså) – og hvordan du i fremtiden kommer til at rejse grønnere…