Har du pæren med, når du vælger julelys og lyskæder?

Hvis du bruger pæren, kan du nemt spare penge på strømregningen, når du køber julens lyskæder. Følg med her, hvis du er nysgerrig på julens smukke lys og farver.

Det første juletræ med elektriske julelys blev tændt i New York i 1882 – og lige siden har danskerne taget julebelysning til sig som en del af den årlige juletradition i deres egne hjem. 

I dag er der op imod 3,3 millioner lyskæder rundt om i de danske hjem.
 

Gå efter en lyskæde med LED-lys

Når du vælger en lyskæde med LED-lys, bruger du 75 pct. mindre strøm, end hvis du vælger en lyskæde med glødepærer eller halogenpærer. 

Lyskæder med LED-lys har også en langt længere levetid, fordi LED generelt holder 25 gange længere end glødepærer.

I en opgørelse fra Energistyrelsen kan du se en markant forskel i prisen på glødepærer på 80 watt sammenlignet med LED-lys på 5 watt brugt over 3 måneder.

Måske synes du, at det lyder billigt for en smuk julebelysning – men regnestykket er blot for en kæde: 

  • Gløde-/halogenpærer, 80 watt: 
    350 kr. for at have dem tændt 24 timer i døgnet i 3 måneder.

  • Gløde-/halogenpærer, 35 watt: 
    155 kr. for at have dem tændt 24 timer i døgnet i 3 måneder 

  • LED-pærer, 5 watt:
    20 kr. for at have dem tændt 24 timer i døgnet i 3 måneder

 

Sådan regner du dit forbrug af julelys og kWh ud

Du skal dividere julelysets effekt (i watt) med 1.000 og gange med det antal timer, den er tændt.

Altså sådan her: 
Bruger dit julelys 80 watt og er tændt 8 timer i døgnet en måned i træk, bruger du: 
(80/1.000) x 8 x 30 = 19 kilowatt-timer. 

Eller med andre ord: Julelysets effekt i watt divideret med 1.000 gange antal tændte timer
 
[Kilde: Energistyrelsen & Bolius]


>> Hold et vågent øje med dit strømforbrug i juletiden på Selvbetjeningen

Hvis du har mere end fem lyskæder tændt samtidig i juletiden, anbefaler vi dig at holde øje med dit energiforbrug. På Selvbetjeningen kan du følge med i dit forbrug time for time. 

Kolding rådhus med julelys | EWII

 

Den rigtige farve på lyset

Når du vælger en LED-lyskæde, er det en god idé at kigge efter farven på lyset. 

Du kan nemlig købe LED-pærer i alle nuancer. Og særligt den ’hvide’ farve findes i forskellige udgaver. 

Ønsker du et varmt, blødt lys, skal du kigge efter en farvetemperatur på 2.700-3.000 kelvin (betegnelse for farve-temperaturer på LED-lys), og vil du hellere have et hvidere lys, som minder om dagslys, skal du kigge efter 3.000 - 4.000 kelvin. 

Farvetemperaturen i kelvin vil som oftest fremgå på bagsiden af pakken med lyskæderne.

Brug julebelysning med timer eller tænd/sluk-ur

Der er ingen grund til at brænde en masse energi af ved at have lyskæderne tændt døgnet rundt – heller ikke selvom du har LED-pærer i lyskæderne.

Nyere lyskæder har en indbygget timer, som du kan indstille til 6, 8 eller 12 timer – og er timeren ikke indbygget, kan du købe et tænd-/sluk-ur separat og indstille, så lysene tænder, når du vil have glæde af dem eller efter kl. 17, hvor det er mørkt.

Undgå fugt i julebelysningen udendørs

Lyskæder og regnvådt vintervejr hører er sjældent godt sammen, fordi der meget nemt kan trænge fugt ind i installationen. 

Det er derfor altid en god ide at sørge for at samle stikkene fra lyskæderne i en samleboks, der er beregnet til udendørs el-artikler og sørge for at timere, omformere, mm., er placeret tørt og sikkert.

Stikker julelyset af på din vej?

Kender du en villavej, hvor udsmykningen med julelys stikker af, så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til ewii@ewii.com

 

Andre som dig har også læst

Julelys
Har du også disse vaner juleaften?
Strømforbruget juleaften afslører vores vaner
Spar på strømmen
Hvor batter det at spare?
Hus i mørke. Få billigere strøm. Men hvornår er el billigst? Den billigste el er om natten.
Er det billigere at bruge strøm om natten?
Se, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt.
Til top