Spar på varmen

Få gode råd til hvordan du kan spare på varmen.

Sådan sparer du på varmen

Sænk temperaturen 

Hvis du sænker temperaturen bare 1°C i hele huset, sparer du 5% på varmeregningen. Gå efter en temperatur på 20-21°C

Indstil termostaterne ens

Sæt termostater ens på alle dine radiatorer. Så udnytter du varmen bedst muligt. Hvis du ikke vil have samme temperatur i alle dine rum, skal du huske at lukke dørene mellem de rum, som skal have forskellige temperaturer. 

Mærk på radiatorerne

Radiatorerne bør være lunkne eller kolde forneden. Hvis de er varme, udnytter de ikke varmen ordentligt.

Lyt efter, om dine radiatorer klukker eller risler

Hvis de gør, er der luft i systemet - og radiatoren skal luftes ud.

Tjek, at der er nok vand på dit radiatoranlæg

Hold det varme vand på 55°C. Hold temperaturen i varmtvandsbeholderen på 55ºC. Det er varmt nok til at vaske op i, gøre rent med og til at bade i. Og det er nok til at holde legionella-bakterier nede.

Spar på det varme vand

Stræb efter at bruge maks. 40 m3 vand pr. år, hvis du bor alene. Hvis I er flere i husstanden, bruger I sandsynligvis mindre vand pr. person, så her bør du gå efter at bruge maks. 30 m3 pr. år. Det svarer til hhv. 110 og 82 liter om dagen

Husk at tæpper isolerer gulvvarmen

Hvis du har gulvvarme skal du huske at tæpper virker isolerende – bare på den forkerte måde. Tæpper forhindrer nemlig varmen i at stige op i luften, så det kan føles fodkoldt, hvis du har store tæpper i din bolig. Små løse tæpper er en bedre løsning.

Ældre boliger: Luft ud

For at opnå et højt nok luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning – og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden bør du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbent. 

Få flere gode råd om hvad du selv kan gøre for at spare på varmeforbruget på Energistyrelsens hjemmeside 

Læs også

Energispareråd
Spar på vandet
Få seks råd til hvordan du kan spare på vandet
Spar på strømmen
Hvor batter det at spare?
jordvarme
Jordvarme
Effektiv og miljøvenlig opvarmning
Til top